- opdræt af Golden Retrievers
Mellem kl. 0:15 og 6:00 fødte Ellie ni hvalpe - fem drenge og fire piger. Egentlig var der 11 hvalpe i maven, men to var desværre døde ved fødslen.
Fødslen gik stille og roligt med de andre hunde som nysgerrige tilskuere, som gik til og fra. Heldigvis er Ellie en rolig hund, der ikke lader sig stresse, så det var helt ok.
De kommende otte uger kommer til at gå med at spise og sove. Senere skal de opleve verden og vi skal rigtig lære dem og deres personligheder at kende. Det glæder vi os til.
Alle hvalpe er reserveret. Vi skriver her på siden og på Facebook, hvis der bliver hvalpe i overskud.
Om alt går vel så nedkommer Ellie med sit andet kuld hvalpe midt i maj 2021.
Imidlertid har vi oplevet en meget stor interesse for at blive skrevet op til en hvalp fra det (måske) kommende kuld, så vi har allerede
en halvlang venteliste.
I er naturligvis altid velkomne til at kontakte os. Både med hunderelaterede spørgsmål og for at høre, hvordan ventelisten ser ud. Og lige nu er den pænt fyldt op, men vi melder ud både
her på siden og på Facebook, hvis der opstår mulighed for at komme i betragtning til en hvalp.
Mvh Kirsten & Henrik